knekt
substantiv
UTTALE[knekt]
ETYMOLOGI
BETYDNING OG BRUK
1
foreldet
ung mann
SITATER
-
fyren [var] en rask og vakker knegt
-
nu var han vokset sig smuk og stor, og var dertil en velklædt knægt
2
foreldet eller om eldre forhold
(ung) mannlig tjener (eller underordnet arbeider)
; tjenestegutt
; hjelpegutt
; medhjelper
2.1
om moderne forhold
mann, person som ligger under for en annens (noen andres)
makt
EKSEMPEL
-
forholdet mellom herre og knekt
3
foreldet eller om eldre forhold
soldat
| jf. landsknekt
SITATER
-
en av St. Peters knekter vil jage St. Josef bort
-
et buldrende opptog av knekter med hellebarder
-
de som var såret, ble slaktet av spanske knekter(Karsten Alnæs Historien om Europa 2 LBK 2004)
4
mest muntlig, nå sjelden
frekk, fandenivoldsk (yngre) mann
; slubbert
; skøyerfant
SITATER
-
mine kammerader i auditoriet modtog mig med … den forsikring at jeg var en helvedes fiffig knækt(Conrad N. Schwach Erindringer af mit Liv indtil Ankomsten til Throndhjem 124)
-
en gammel rektor, som er ælsket av de slemme knægter, sine skolegutter
-
hvad djævlen har nu den knægt bedrevet igjen?
-
Munken Vendt han var en knægt og en ligeglad sjæl
-
Sivert morbror, den knækt, den skøier, laa aldeles ikke for døden
-
aa, det er en fortrædelig knekt, en riktig prøvels hele personen
-
vi titulerer hverandre – knegter, bedragere
-
jf.det var mest som Vorherre hadde rammet knekten [dvs. hvalen] for en gudsbespottelse(Johan Bojer Samlede verker IV 117)
5
kortspill
billedkort av laveste
verdi
SITATER
-
lutter herrekort på hånden, – damer og knægter og –
-
en kortstokk som mangler en knekt og et ess(Jan Kjærstad Jeg er brødrene Walker LBK 2008)
6
(trekantet eller vinkeltformet) stykke (av tre eller metall)
brukt som støtte eller avstiver
| jf. bæreknekt, hylleknekt
; jf. også støvelknekt