Det Norske Akademis Ordbok

klodrian

klodrian 
substantiv
MODERAT BOKMÅLen; klodrianen, klodrianer
genus
maskulinum
ubestemt artikkel
en
bestemt form entall
klodrianen
ubestemt form flertall
klodrianer
FULL BOKMÅLSNORM
UTTALE[klå´drian]Uttale-veiledning
ETYMOLOGI
dansk form klodrian, til klodder, dialektform av kludder; se kludder; dannet etter mønster av dumrian, grobian
BETYDNING OG BRUK
klossete person
; klossmajor
; fommel
SITATER
  • jeg lærer her daglig, om jeg ikke før havde vidst det, at jeg i conversation og selskabsliv er en klodrian
     (Fra det nationale gjennembruds tid. Breve fra Jørgen Moe til P. Chr. Asbjørnsen og andre 199 (1842) Jørgen Moe)
  • manden var en klodrian, som naturen hartad havde bestemt til hanrei
     (Conrad N. Schwach Erindringer af mit Liv indtil Ankomsten til Throndhjem 245)
  • [fogden i Råbygdelauget] var en klodrian der stod under tøffelen
     (Conrad N. Schwach Erindringer af mit Liv indtil Ankomsten til Throndhjem 391)
  • vreden tumlede ordene rundt for hende, saa hun ingenting fik frem. Morten – den klodrian kom hellerikke tilhjælp
     (Alexander L. Kielland Fortuna 181 1884)
  • Olaf: «Har du været forfulgt af en hvalros, onkel?» – Hilmar Tennesen: «Jeg drømte det, din klodrian!»
     (Henrik Ibsen Samfundets støtter 17 1877)
  • disse klodrianer i statskunst
     (Hans E. Kinck Mot karneval 193 1915)
  • hjernebetændelse – jeg? Disse doktorer er nogen klodrianer
     (Øvre Richter Frich Den gyldne pest (1914) 47)
  • herregud, for en klodrian du er!
     (Anne Karin Elstad Maria, Maria… 51 1988)