Det Norske Akademis Ordbok

klissen

klissen 
adjektiv
MODERAT BOKMÅLklissent, klisne
nøytrum
klissent
flertall
klisne
FULL BOKMÅLSNORM
UTTALE[kli`s:(ə)n]Uttale-veiledning
ETYMOLOGI
avledet av klisse med suffikset -en
BETYDNING OG BRUK
1 
som er seig eller våt (fuktig) og som klisser seg fast, kleber ved berøring
; klissete
EKSEMPEL
  • være klissen på fingrene
SITATER
  • mygt, klissent brød
     (Henrik Ibsen Når vi døde vågner 48 1899)
  • vi lægger [de sårede] op på bordet og løser de klisne bind
     (Arnulf Øverland Brød og vin 134 1924)
  • klissen blaalere
     (Otto Sverdrup Nyt Land I 30 1903)
  • vaadt og klissent overalt, ikke en tør flek til teltet!
     (Otto Sverdrup Nyt Land II 324 1903)
  • stierne var klisne
     (Hans E. Kinck Vaarnætter 162 1901)
  • [de våte paraplyer] klænged sig forsagt op til hverandre i klissen klynge
     (Hans E. Kinck Naar Kærlighed dør 29 1903)
  • kvaen renner klissen og gul
     (Tonje Røed Udødelig med deg LBK 2001)
2 
(tilgjort) sentimental, søtladen eller naiv
EKSEMPEL
  • klissent snakk
SITATER
  • samme klisne hvisk i kornstaurene
     (Hans E. Kinck Ungt folk 110 1924)
  • så sent på natten er han ikke redd for store, klisne ord
     (Tom Lotherington Den tredje tjeneren LBK 1985)
  • spise kalkun og synge klisne julesanger
     (Anne B. Ragde Berlinerpoplene LBK 2004)