Det Norske Akademis Ordbok

kløktig

kløktig 
adjektiv
Informasjon
MODERAT BOKMÅLkløktig
nøytrum
kløktig
FULL BOKMÅLSNORM
UTTALE[klø`kti]Uttale-veiledning
ETYMOLOGI
fra middelnedertysk klüchtich 'klok, snedig'; se kløkt
BETYDNING OG BRUK
1 
om person
 som har eller viser kløkt
; skarpsindig
; gløgg
; snedig
SITATER
  • å jo, det viser sig rigtignok nu, hvilke kløgtige fyre I var!
     (Henrik Ibsen En folkefiende 74 1882)
  • et kløgtigt hoved har funnet ut, at hit kom jeg i løpet af formiddagen
     (Bjørnstjerne Bjørnson En hanske 28 1883)
1.1 
litterært; om person
 intelligent
; klok
; forstandig
SITAT
2 
om ytring, opptreden, påfunn e.l.
 som vitner om, er preget av kløkt
; lur
; snedig
SITATER
  • kan du ikke finde på et kløgtigt råd til at få hertugen dræbt
     (Henrik Ibsen Kongs-Emnerne 124 1872)
  • kløgtige ord dårer så mangt et sind
     (Henrik Ibsen Fru Inger til Østråt 41 1874)
  • hvad hjælper fornuftens kløgtige garn!
     (Henrik Ibsen Digte 6 1875)
2.1 
litterært; om person
; om ytring, opptreden, handling e.l.
 som vitner om, er preget av klokskap
SITATER