Det Norske Akademis Ordbok

islending

islending 
substantiv
Informasjon
MODERAT BOKMÅLen; islendingen, islendinger
genus
maskulinum
ubestemt artikkel
en
bestemt form entall
islendingen
ubestemt form flertall
islendinger
FULL BOKMÅLSNORM
UTTALE[i:`sleniŋ]Uttale-veiledning
ETYMOLOGI
avledet av stedsnavnet Island med suffikset -ing
BETYDNING OG BRUK
1 
person fra Island
; innbygger av Island
SITATER
  • det blev sagt kong Olav, at islændinger var der med nogle skibe
     (Gustav Storm (oversetter) Kongesagaer (1900) 205)
  • djærve, ypperlige mænd, af hvilke de fleste var islændinger
     (Rudolf Muus Olaf Trygvessøns Helteliv 2 277 1899)
  • islendingene kommer efter i arbeidskampene
     (Morgenbladet 1932/68/8/5–6)
  • islendinger har egentlig ikke etternavn. Vi bærer bare våre fedres navn
     (Mímir Kristjánsson Pabbi 23 2024)
2 
islandshest
SITAT
  • [hesten var grådroplete] litt større end en islænding
     (Hans E. Kinck Masker og mennesker 173 1909)
3 
islender
SITATER
  • [vi] havde vindtrøien udenpaa islændingen
     (Otto Sverdrup Nyt Land II 188 1903)
  • seks nazistiske hirdmenn med stort solkors på islendingene
     (Per Imerslund Videre i passgang 218 1944)