irre - Det Norske Akademis ordbok

Likt stavede oppslagsord

irre

verb

Informasjon

MODERAT BOKMÅLirret, irret, irring

preteritum

irret

perfektum partisipp

irret

verbalsubstantiv

irring

FULL BOKMÅLSNORM

UTTALE[i`r:ə]

Uttale-veiledning

ETYMOLOGI

fra tysk irren

BETYDNING OG BRUK

1

poetisk

fare vill

; forville seg

; flakke omkring

SITATER

først irrede jeg … en stund omkring i landet

(Fra det nationale gjennembruds tid. Breve fra Jørgen Moe til P. Chr. Asbjørnsen og andre 260 (1844) Jørgen Moe)
han irred om paa stenet jord

(J.S. Welhaven Samlede Digterverker III 210)
et nyt mistag af den irrende menneskesjæl

(Fridtjof Nansen Fram over Polhavet I 437 1897)
du, som i sorgens skyggeland har irret

(Carl Theodor Caspari Fra syd og nord 74 1899)
overført

evig irret er livsens spot

(Ragnhild Jølsen Samlede skrifter II 261)

| det at man stadig blir holdt for narr, brakt på villspor, tar feil er livets spott
op det trak til regn og uveir, mens i skog jeg veiløs irret

(Nils Collett Vogt Ned fra bjerget 77 1924)
jeg må … bli ferdig med den ørkesløse irringen frem og tilbake

(Mona Lyngar Fra den ene til den andre 138 1976)

2

overført

villfarelse

SITAT

nogle ere vel af den mening, at tolerance mod alleslags religiøse irringer saavelsom vantroens fremtrængelse ikke kan gaae an

(Hans Nielsen Hauge Udtog af Kirke-Historien 198 1822)

| i fotnote

Sitér denne ordartikkelen