Det Norske Akademis Ordbok

innlate

innlate 
verb
FULL BOKMÅLSNORM
UTTALE[i´nlatə]Uttale-veiledning
ETYMOLOGI
annet ledd late; se også innlatelse, innlatende
BETYDNING OG BRUK
1 
foreldet
 slippe inn
 | jf. late
2 
jus
 overgi til rettens kjennelse
SITAT
  • tvisterne for samtlige eiendomme blev paa to nær indladt
     (Morgenbladet 1929/72/3/2)
3 
refleksivt
 
innlate seg
 mest nedsettende
 være pågående, kontaktsøkende (på en flørtende måte)
SITATER
  • hun var så visst ikke en sånn en som innlot seg
     (Ragnhild Nilstun For kjærlighets skyld LBK 2002)
  • ikke innlat deg. Jeg flørter ikke med deg
     (Herbjørg Wassmo Karnas arv LBK 1997)
UTTRYKK
innlate seg med
også nedsettende
 gi seg i snakk med
; omgås
  • jeg mærkede, at hun ikke indlod sig videre med dig
     (Jonas Lie Rutland 280 1880)
  • De vover altså ikke at indlade Dem med mig, dersom jeg åbent bekender mit frafald?
     (Henrik Ibsen Rosmersholm 88 1886)
  • det er nesten ingen av de fastboende som tør innlate seg med henne
     (Agnar Mykle Lasso rundt fru Luna 226 1954)
innlate seg på
begi seg ut på (noe farefullt e.l.)
  • jeg kan ikke indlade mig på vidtløftigheder
     (Henrik Ibsen Samfundets støtter 9 1877)
  • imidlertid indlod han sig ikke paa indvendinger
     (Alexander L. Kielland Skipper Worse 170 1882)
  • det var et halsbrekkende foretagende, og vi skulle aldri ha innlatt oss på det
     (Bergljot Hobæk Haff Den guddommelige tragedie LBK 1989)
  • foreldet, med i
     
    det er et dumdristig!, et afsindigt spil, jeg her har indladt mig i
     (Henrik Ibsen Fru Inger til Østråt 149 1874)