inkommodere
verb
BØYNINGinkommoderte, inkommodert, inkommodering 
preteritum
inkommoderte
perfektum partisipp
inkommodert
verbalsubstantiv
inkommodering
FULL BOKMÅLSNORM
UTTALE[inkåmode:´rə], [inkomode:´rə]
ETYMOLOGI
via fransk incommoder og tysk inkommodieren, fra latin incommodare 'gjøre
ubekvem'
BETYDNING OG BRUK
foreldet
; uleilige
; plage
SITATER
-
i foreldet flertallsform[jeg lider jevnlig] under blodsot, slim og koldfeber, gigt og kolik, skjørbug, vattersot, idelige forstoppelser og nærvesvækkelser …; hvilke sygdomme daglig vexelviis incommodere mig(Hans Nielsen Hauge Beskrivelse over Hans Nielsen Hauges Reiser, vigtigste Hendelser og Tildragelser 69–70 1816)
-
[Wergeland] havde inkommoderet de danske literære notabiliteter med indsmigrende epistler
-
[jeg håper at jeg] ikke inkommoderte Dem ved bordet?