Det Norske Akademis Ordbok

besvære

besvære 
verb
BØYNINGbesværet, besværet, besværing
UTTALE[besvæ:´rə]Uttale-veiledning
ETYMOLOGI
fra middelnedertysk beswēren, grunnbetydning 'gjøre tung, tynge', og fra tysk (sich) beschweren; av be- og en avledning av schwer 'tung'
BETYDNING OG BRUK
1 
tynge
; plage
; volde ubehag
SITATER
  • i adjektivisk presens partisipp
     
    jeg aflæssede min besværende oppakning
     (Nicolai Ramm Østgaard Fra Skov og Fjeld 77 1858)
  • alt hvad der har besværet Dem i livet, har De hensynsløst og samvittighedsløst afkastet
     (Henrik Ibsen Gengangere 58 1881)
  • barnene besværte ham tydeligvis
     (Peter Egge Hjærtet 197 1907)
  • ingen kontortid, telefon, eller besværende korrespondanse svekket hans arbeidskraft
     (Jens Bjørneboe Under en hårdere himmel 212 1957)
  • han forstod at nærværet hans besværet henne
     (Karl Ove Knausgård En tid for alt LBK 2004)
1.1 
i adjektivisk perfektum partisipp
 
besværet
 tynget
; plaget
EKSEMPEL
  • føle seg, være besværet
SITATER
  • kommer hid til mig alle, som arbeider og ere besværede
     (Matt 11,28 eldre oversettelse; 2011: bærer tunge byrder)
  • tyk og besværet var hun
     (Amalie Pettersen Omkring Petters-Pladsen 94 1919)
  • de sat tause med et besværet smil om munden
     (Hans E. Kinck Sneskavlen brast III 220 1919)
     | brydd, tvungent
2 
refleksivt
UTTRYKK
besvære seg med noe
umake seg, plage seg med noe
  • en glassfiberbåt tåler jo vann, snø og frost, så hvorfor besvære seg med å dekke den til med vinterpresenning?
     (batmagasinet.no 2011)
besvære seg over noe(n)
beklage seg
; klage over noe(n)
  • her skjedde ikke de store inngrepene, samme hva lokale miljøaktivister fant på å besvære seg over
     (Knut Faldbakken Ormens år LBK 1993)
  • Kristelig Folkeparti har lenge besværet seg over Arbeiderpartiets kirkepolitikk
     (vl.no (Vårt Land) 06.05.2007)
  • [han] holdt på hatten og besværet seg over været
     (Roy Jacobsen Hvitt hav 91 2015)