Det Norske Akademis Ordbok

høvle

høvle 
verb
Informasjon
MODERAT BOKMÅLhøvlet, høvlet, høvling
preteritum
høvlet
perfektum partisipp
høvlet
verbalsubstantiv
høvling
FULL BOKMÅLSNORM
UTTALE[hø`vlə]Uttale-veiledning
ETYMOLOGI
fra middelnedertysk hovelen, nedertysk höveln; se høvel
BETYDNING OG BRUK
1 
arbeide, jevne med høvel eller høvelmaskin
EKSEMPLER
  • sage og høvle
  • høvle en bordplate
  • høvle en kant jevn, glatt
  • høvle en (grus)vei
  • høvle løs snø
SITATER
  • stokkene tæljes og høvles
     (Henrik Wergeland Samlede Skrifter V,1 390)
  • [hun] hadde selv hjulpet til å høvle plankene
     (Britt Karin Larsen Som steinen skinner LBK 2011)
UTTRYKK
høvle av/bort
fjerne med høvel
 | jf. avhøvle
høvle over
1 
bearbeide (noe) med høvel
2 
overført
 slå, vinne over (noen) i konkurranse, kamp
  • Brann høvler over laget fra plankebyen
     (Bergensavisen 14.09.2015)
3 
slang, overført
 (på en mekanisk, følelsesløs måte) ha samleie med (kvinne)
  • han er sikker på at han har fått skabb da han høvla over en hel bøling med serveringsdamer på hotellet der han bodde
     (Jon Michelet Et hopp i døden 124 1989)
2 
skjære (mat) i tynne skiver
SITATER
  • [hun] dumpet ned i sofaen og begynte uberørt å høvle av brunosten
     (Unni Lindell Slangebæreren LBK 1996)
  • rens kålhodet og høvle så tynne strimler som mulig med en ostehøvel
     (Sofie Hexeberg og Gunn-Karin Sakariassen Frisk med lavkarbo LBK 2011)
  • hun smurte smør på rundstykket og høvla ost
     (Ingvild H. Rishøi Vinternoveller 48 2014)
  • [hun] høvler hvite trøffelflak over [villsvinsteken]
     (Per Qvale Orvil 164 2020)
3 
overført
 finpusse
; bearbeide
SITATER
  • vor ubarberede oprigtighed og vore lidet høvlede sæder tar vi os forholdsvis elskværdige ud i deres [Erik og Amalie Skrams] komedie [Fjeldmennesker]
     (Arne Garborg Mogning og manndom I 213 (1889))
  • naar jeg nu først blir lidt bedre, saa høvler jeg først en uge …, og derpaa ganger jeg løs paa min nye bog igjen
     (Knut Hamsuns brev. Supplementsbind 46)
4 
overført
 gi en ublid behandling
; gi en overhaling
; irettesette
 | jf. overhøvle og ubehøvlet
SITATER
  • hun høvlede sin lille snedker, naar hun syntes han trængte det
     (H. Wiers-Jenssen Krøniker fra den gamle By 127 1916)
     | opprinnelig om svenner, lærlinger
  • – Jeg kastet dem ut. – Å nei da vel! Høvlet du dem?
     (Aksel Sandemose En sjømann går i land 242 1931)
UTTRYKK
høvle noen av
sette noen kraftig på plass
; overhøvle
høvle løs på
kritisere
  • justisministeren brukte sin første time tilbake på jobb til å høvle løs på politiet
     (Aftenposten 15.10.2011)