Det Norske Akademis Ordbok

hyggelig

hyggelig 
adjektiv
BØYNINGhyggelig
UTTALE[hy`g:(ə)li]Uttale-veiledning
ETYMOLOGI
avledet av hygge med suffikset -lig; jf. norrønt hyggiligr 'forstandig, tenksom'
BETYDNING OG BRUK
1 
om omgivelser e.l.
 som skaper følelse av lunt, hjemlig velvære
; tiltalende og trivelig
SITATER
  • et rigtig pent og hyggeligt værelse
     (Henrik Ibsen Vildanden 15 1884)
  • nu havde vi fåt det så hyggeligt og koseligt hos os
     (Henrik Ibsen Vildanden 163 1884)
  • hyggelige, lune, lyse hjem
     (Henrik Ibsen Bygmester Solness 120 1892)
  • en landsby lå hyggeligt på vor højre hånd
     (Henrik Ibsen Efterladte Skrifter I 295)
  • det lyste indefra kjøkkenet da døren gik, et rødt hyggelig lys
     (Kristian Elster d.y. Av Skyggernes Slegt 90 1919)
  • [vi] tar en kopp kaffe på … byens hyggeligste kafé
     (Karin Sveen Klassereise LBK 2000)
  • [Ytre Enebakk folkeskole] var en ganske hyggelig skole, et høyreist hvitt hus i to etasjer
     (Peter Butenschøn Husimellom 314 2018)
1.1 
om situasjon e.l.
 som gir en følelse av velbefinnende
; som er preget av lun og gemyttlig stemning
EKSEMPEL
  • en hyggelig middag
SITATER
  • her var ikke hyggeligt at fare, thi det sortnede i braadybet udenfor
     (Nicolai Ramm Østgaard Fra Skov og Fjeld 137 1858)
  • saanne foreninger er det hyggeligste i hele journalistlivet
     (Gunnar Heiberg Samlede dramatiske verker III 184)
  • nei, nu vil jeg ha det hyggelig. La der nu være litt pinsefred imellem os
     (Gunnar Heiberg Samlede dramatiske verker III 243)
  • [jeg glemte] at takke dig for den hyggelige aften igår
     (Henrik Ibsen Et dukkehjem 80 1879)
  • nu sætter vi os hyggeligt her ved ovnen
     (Henrik Ibsen Et dukkehjem 20 1879)
  • [hun] fandt, at det var hyggeligere at anvende alle de penge til et sommerophold
     (Alexander L. Kielland Fortuna 11 1884)
  • vi har vor lille kapital hyggelig i pultskuffen
     (Jonas Lie Faste Forland 177 1899)
     | trygt forvart
  • det var lenge siden Lajla hadde hatt et så hyggelig måltid med familien
     (Ailo Gaup Natten mellom dagene LBK 1992)
  • tilbringe en hyggelig time eller to sammen
     (Knut Faldbakken Alt hva hjertet begjærer LBK 1999)
1.2 
som varmer, behager eller gleder
EKSEMPLER
  • det var da hyggelig å høre
  • hyggelige priser
SITAT
  • – Hei Margrethe, så hyggelig å se deg
     (Brynjulf Raaen Den som brenner får svi LBK 2001)
UTTRYKK
en hyggelig overraskelse
en behagelig, gledelig overraskelse
  • i september får Bjørneboe en hyggelig overraskelse. Han blir tildelt det ene av Aschehougs to jubileumsstipender, på 5.000 kroner
     (Tore Rem Sin egen herre 321 2009)
bare hyggelig!
1 
muntlig, i elliptisk setning
  • javist! Storartet! kom ind med engang! Bare hyggelig!
     (Bernhard Folkestad Blaa hjul 122 1923)
2 
muntlig, som positiv respons på en annens uttrykk for takknemlighet e.l.
 ingen årsak
; å, jeg ber
  • «Takk for at du tok deg tid». – «Bare hyggelig»!
  • ingen årsak, og – bare hyggelig
     (Roy Jacobsen Vidunderbarn 51 2009)
2 
om person
 behagelig å være sammen med
; grei og likefrem
; tiltalende
EKSEMPEL
  • ha hyggelige naboer, kolleger
SITATER
  • han er en forfærdelig hyggelig fyr
     (Helge Krog Blåpapiret 91 1928)
  • hyggelige, gemytlige mennesker
     (Henrik Ibsen Vildanden 58 1884)
  • danskene dere, det finnes ikke hyggeligere mennesker, påstår far
     (Tove Nilsen Skyskrapersommer LBK 1996)
2.1 
elskverdig
; medgjørlig
; imøtekommende
; grei (særlig ved en viss anledning)
SITATER
  • vet De hvorfor jeg er saa hyggelig imot Dem idag?
     (Gunnar Heiberg Samlede dramatiske verker III 124)
  • [de] var saa hyggelige, som de kunde
     (Gabriel Scott Kilden 192 1918)
  • ironisk
     
    du er rigtig hyggelig idag, Strøm
     (Gunnar Heiberg Samlede dramatiske verker I 35)
  • muttern [hadde] påtatt hyggelig og altfor høy stemme
     (Roy Jacobsen Vidunderbarn LBK 2009)