Det Norske Akademis Ordbok

hvid

hvid 
substantiv
Informasjon
MODERAT BOKMÅLen; hviden, hvider
genus
maskulinum
ubestemt artikkel
en
bestemt form entall
hviden
ubestemt form flertall
hvider
FULL BOKMÅLSNORM
UTTALE[vid:]Uttale-veiledning
ETYMOLOGI
dansk form hvid, til adjektivet hvid; jf. hvit; etter middelnedertyske witte (substantiv), til witt 'hvit'; etter fargen på mynten
BETYDNING OG BRUK
1 
myntvesen
 eldre sølvmynt i Danmark
2 
foreldet, i mer eller mindre faste uttrykk som betegnelse for ørliten pengeverdi
 | jf. døyt, øre
SITATER
  • vaage over fædrelandets love, og sørge for, at ei en hvid forlises
     (J.S. Welhaven Samlede Digterverker I 181)
  • jeg agter ej at presse ud en hvid til husly for min Gud
     (Henrik Ibsen Brand (1885) 155)
  • dialektalt
     
    jeg skal ikke formindske Jeres liggendefæ hverken med en orteseddel eller en kvit, jomfrumor
     (H. Wiers-Jenssen Krøniker fra den gamle By 177 1916)
  • Timons tjenere kommer tilbake uten en hvid
     (Lorentz Eckhoff William Shakespeare 37 1939)
UTTRYKK
til siste hvid
til siste øre
; til siste rest
  • [skillingene] maa brukes op til sidste hvidd inde i fattige Fjordbotn
     (Bernt Lie Mot Overmagt 70 1907)
  • [nå var] skylden betalt, betalt til den sidste, den dyreste hvid
     (Amalie Skram Samlede Værker II 70)