Det Norske Akademis Ordbok

huske

Likt stavede oppslagsord
huske 
verb
MODERAT BOKMÅLhusket, husket, husking
preteritum
husket
perfektum partisipp
husket
verbalsubstantiv
husking
FULL BOKMÅLSNORM
UTTALE[hu`skə]Uttale-veiledning
ETYMOLOGI
trolig dansk form huske, trolig en avledning med -ske til hug; jf. hug), en yngre dannelse som har erstattet gammeldansk huxe, tilsvarer norrønt hugsa 'legge merke til, tenke på', likeledes avledet av hugr 'hug, tanke, sinn'
BETYDNING OG BRUK
1 
ha erindring (om)
; minnes
EKSEMPEL
  • han kan huske 70 år tilbake
SITATER
  • jeg husker tydeligt, da Engstrand kom for at bestille vielsen
     (Henrik Ibsen Gengangere 73 1881)
  • den lusing tænker jeg han skal huske
     (Henrik Ibsen Samfundets støtter 117 1877)
  • husk os med venlighed
     (Henrik Ibsen Catilina 53 1875)
     | bevar oss i vennlig minne
  • I husker eders ed – og har dog glemt den
     (Henrik Ibsen Fru Inger til Østråt 49 1874)
  • jeg intet huske vil … men alt erindre
     (Henrik Ibsen Kærlighedens komedie 150 1873)
  • en husker alslags smaating, som hændte
     (Gabriel Scott Kilden 158 1918)
  • jeg husker at jeg ble så vanvittig glad
     (Hanne Ørstavik Tiden det tar 7 2000)
  • jeg husker henne som vakker og begavet
     (Selma Lønning Aarø Hennes løgnaktige ytre 167 2016)
2 
brukt absolutt
 ha evne til å erindre
EKSEMPEL
  • huske riktig, feil, galt, godt, dårlig
SITATER
  • [han var] en myndig mand, ikke så meget i tale som i gjærning; ti han «huskede godt», som man sagde
     (Bjørnstjerne Bjørnsons fortællinger 309)
     | glemte ikke lett en feil eller forseelse
  • [faren] var død før hun kunde huske
     (Sigrid Undset Jenny 108 1911)
UTTRYKK
ikke (kunne) huske fra nese til munn
se nese
så vidt jeg husker
med forbehold om at jeg erindrer rett
så lenge jeg kan huske
så langt tilbake i tid jeg kan erindre noe fra
; fra jeg var liten
  • jeg har bodd her så lenge jeg kan huske
  • jeg har så lenge jeg kan huske hatt en fryktelig aversjon mot sigaretter
     (Stig Aasvik Indre anliggender LBK 2012)
på det jeg kan huske
på svært lenge
  • for første gang på det jeg kan huske, fylles jeg av lengsel etter henne
     (Knut Faldbakken Bad boy 254 1988)
  • jeg har ikke sett dem på det jeg kan huske
     (Finn Carling Gepardene 28 1998)
  • det er ingen som har kalt meg noe annet [enn Godzilla] på det jeg kan huske
     (Lise Blomquist Blåveispiken 24 1998)
3 
hente frem fra hukommelsen
; komme på
EKSEMPLER
  • jeg kan ikke huske hva mannen het
  • en datamaskin husker dokumenter som er lagret
SITATER
  • det er sandt – du Berte, – mens jeg husker det: herefter må du ikke kalde Jørgen for kandidaten. Du må si doktoren
     (Henrik Ibsen Hedda Gabler 4 1890)
     | før jeg glemmer det
  • med det samme jeg husker det: herregud, hvis der kommer et pigebarn … saa kære tal min sag hos hende
     (Knut Hamsuns brev I 163)
  • de to søstrene mine som jeg for øyeblikket ikke klarer å huske navnene på
     (Sunniva Lye Axelsen Følge meg alle mine dager LBK 2011)
UTTRYKK
huske opp
sjelden
 komme på
4 
(til rette tid) være oppmerksom på
; ikke forsømme, glemme
EKSEMPLER
  • har du husket paraplyen?
  • hun har ikke husket fødselsdagen min
SITATER
  • for visiter er jeg ikke hjemme; husk det
     (Henrik Ibsen Et dukkehjem 18 1879)
  • jeg må huske å spise mer – når skal jeg lære det?
     (Kari Bøge For alt jeg vet LBK 2000)
UTTRYKK
huske på
 (med indirekte objekt, jf. dansk huske (nogen) på (noget))
1 
være oppmerksom på
; ikke forsømme
  • har du husket på at bede doktor Rank?
     (Henrik Ibsen Et dukkehjem 16 1879)
  • baade baronessen og Mack har husket paa min fødselsdag og foræret mig forskjellige gode ting
     (Knut Hamsun Rosa 113 1908)
  • det en først og fremst må huske på, er at denne nasjonen betrakter seg selv som annerledes, eksepsjonell og ulik andre nasjoner
     (Ole O. Moen USA LBK 2005)
  • dersom du bor i trettiende etasje [i Pyongyang] og strømmen ikke er på, så må du huske på å ta med deg vann før du går trappen
     (Arne Olav Brundtland Fortsatt gift med Gro LBK 2003)
2 
med indirekte objekt, sjelden
 minne på
huske noen for noe
bevare i minnet en tjeneste eller urett (for senere å kunne belønne eller gjengjelde)
5 
ta i betraktning
; tenke (nøye) over
SITATER
  • foreldet, i imperativ flertall
     
    husker bare, hvad som hændte ned paa Fredrikshald!
     (Bjørnstjerne Bjørnson Samlede Digte I 45)
     | fra «Ja, vi elsker dette landet» (1859)
  • husk, – det, at leve, er en kunst
     (Henrik Ibsen Brand (1885) 29)
  • sjelden, med om
     
    husk Dem om og skynd Dem hjem!
     (Henrik Ibsen Brand (1885) 225)
  • mynten sidder ikke løs hos os rige folk, må De huske på
     (Henrik Ibsen En folkefiende 209 1882)
  • «Du må huske at han er gammel høyre-mann»
     (Elisabeth Botterli et al. Madonna-gåten LBK 2005)