Det Norske Akademis Ordbok

hue

Likt stavede oppslagsord
hue 
substantiv
BØYNINGen; huen, huer
UTTALE[hu:`ə]Uttale-veiledning
ETYMOLOGI
dansk form hue, av gammeldansk huvæ, tilsvarer norrønt húfa; se huve
BETYDNING OG BRUK
foreldet
 hodeplagg, vanligvis av bløtt stoff og tettsittende om (over) hodet
; lue
 | jf. konehue, natthue, bispehue
SITATER
  • en hue … slig en som ved nattetid findes paa gammel graa høker i hans stue
     (Henrik Wergeland Samlede Skrifter II 268)
  • en gammel graaskjægget arbeidsmand med en rød hue ned over ørene
     (P.Chr. Asbjørnsen Norske Folke- og Huldre-Eventyr 166 1879)
  • en liden hue af farvet uld, som hun havde faat udaf mor
     (Bjørnstjerne Bjørnson Samlede Digte I 35)
  • duskede huer
     (Bjørnstjerne Bjørnson Samlede Digte I 25)
  • han er i bispedragt, men uden stav og hue
     (Henrik Ibsen Kongs-Emnerne 80 1872)
  • en næsten skyggeløs, flad hue
     (Jonas Lie Familjen paa Gilje 41 1883)
  • han tog huen af
     (Peter Egge Trøndere 6 1898)
  • paa hovedet [hadde samene] en blaa, spids hue
     (H. Schulze Fra Lofoten og Solør 34 1865)
UTTRYKK
hatter og huer
se hatt