Det Norske Akademis Ordbok

hilsning

hilsning 
substantiv
Informasjon
MODERAT BOKMÅLen; hilsningen, hilsninger
genus
maskulinum (femininum)
ubestemt artikkel
en
bestemt form entall
hilsningen
ubestemt form flertall
hilsninger
FULL BOKMÅLSNORM
UTTALE[hi`lsniŋ]Uttale-veiledning
ETYMOLOGI
verbalsubstantiv til hilse, avledet med suffikset -ning
BETYDNING OG BRUK
1 
det å hilse
; hilsing
1.1 
militærvesen
 militær hilsen
 | jf. hilse
EKSEMPLER
  • alminnelig hilsning
  • stor hilsning
     | hilsning ved å også gjøre holdt med front mot den som hilses
2 
hilsen
SITATER
  • tak for hælsningen fra Gambetta!
     (Bjørnstjerne Bjørnson Brytnings-år II 281)
  • han kom denne morgenstund med gaver og hilsninger fra Rom
     (Henrik Ibsen Kejser og Galilæer 169 1873)
  • han skal ikke sende os det ene brevet efter det andre bare med hilsninger
     (Knut Hamsun Markens Grøde II 200 1917)
  • hvad hilsning bær du?
     (Henrik Ibsen Brand (1885) 95)
     | hvilket bud kommer du med?
  • dialektalt, arkaiserende
     
    skænk ham med min helsing denne sølv-disk
     (Bjørnstjerne Bjørnson Arnljot Gelline 8 1870)
  • på radioen er det hilsninger og ønskelåter
     (Hilde Stålskjær Osen Vi bare kjører, så ser vi 36 2018)