Det Norske Akademis Ordbok

hentyde

hentyde 
verb
Informasjon
MODERAT BOKMÅLhentydning
verbalsubstantiv
hentydning
FULL BOKMÅLSNORM
ETYMOLOGI
første ledd hen; se også hentydning
BETYDNING OG BRUK
1 
UTTRYKK
hentyde til
 | hentyde på
1 
med personlig subjekt
 (ved antydninger) lede tanken hen på
; minne om noe (især noe ubehagelig)
 | jf. henpeke, henspille
  • hva hentyder du til med den bemerkningen?
  • at folk kunde mistro ham i forholdet til Grete Steffensen, havde han vel tænkt sig; men det ærgrede ham, at fru Gottwald kunde hentyde til det
     (Alexander L. Kielland Fortuna 79 1884)
2 
med subjekt som viser til ting eller forhold
 være tegn på
; symbolsk peke hen på
; minne om
  • emblemer hentydende paa lidelseshistorien
     (Nicolai Ramm Østgaard Fra Skov og Fjeld 17 1858)
2 
ymte om
; antyde
SITAT
  • han hadde hentydet hva som var kjærkomment
     (Vigdis Hjorth Snakk til meg 133 2010)