Det Norske Akademis Ordbok

hensove

hensove 
verb
ETYMOLOGI
sammensatt av hen og sove
BETYDNING OG BRUK
1 
foreldet eller arkaiserende
 sovne inn
; dø
 | jf. hensovne
SITATER
  • [hedningene] hensove i den tro, hvori deres fædre roligen hensov
     (Henrik Wergeland Samlede Skrifter VII 429)
  • skjønne kvinner ledsager de hensovendes fantasibilleder med liflig strengelek
     (A-magasinet 01.11.1930/12)
     | fra artikkelen «Opium – valmuens giftige sjel»
  • overført
     
    [sommerdagen] hensover salig
     (Nils Kjær Samlede Skrifter V 9)
  • overført
     
    en hensovende tilværelse
     (Dag Solstad Roman 1987 17 1987)
2 
foreldet eller arkaiserende, i adjektivisk perfektum partisipp
 
hensoven
,
hensovet
 som har sovnet inn, avgått ved døden
SITATER
  • gravene åpnedes, og mange av de hensovede helliges legemer stod op
     (Matt 27,52; 2011: kroppene til mange hellige som var sovnet inn)
  • jeg har en ven, hvis hustru er i Herren sødt hensoven
     (Jørgen Moe Samlede Skrifter I 246)
  • længst hensovede personer
     (Vilhelm Krag Isaac Seehuusen 71 1900)
  • den forlengst hensovne konge
     (Alf B. Bryn Peter van Heeren mottar opdrag av enhver art 163 1938)