Det Norske Akademis Ordbok

hedre

hedre 
verb
BØYNINGhedret, hedret, hedring
UTTALE[he:`drə]Uttale-veiledning
ETYMOLOGI
av norrønt heiðra; til heder
BETYDNING OG BRUK
vise heder
; akte
; ære
EKSEMPEL
  • hedre noens minne
SITATER
  • hedre din far og din mor
     (2 Mos 20,12)
  • er jeg kun at agte for Gunnars frille, – godt og vel, så må han hædre sig med dåd, – hædre sig så højt med dåd, at mine kår ingen skam volder mig!
     (Henrik Ibsen Hærmændene på Helgeland (1873) 26)
  • og [du] var højt hædret overalt; sad på de ypperste sæder ved bordet?
     (Henrik Ibsen Hærmændene på Helgeland (1873) 49)
  • min dom kan hverken skæmme eller hædre
     (Henrik Ibsen Kærlighedens komedie 43 1873)
  • hende skal I agte og hædre
     (Henrik Ibsen Peer Gynt (1874) 116)
  • de hædrede [Håkon] med tilnavnet den gode
     (Rudolf Muus Olaf Trygvessøns Helteliv 1 2 1899)
  • de travle slitere, som i tidens fylde faar en guldklokke med kjede og en hædrende kompresnotis
     (Øvre Richter Frich Journalisten og filmstjernen 11 1929)
  • Statsministeren begynte … med å hedre framtredende medlemmer som var gått bort siden sist
     (Vigdis Hjorth Leve posthornet! LBK 2012)
UTTRYKK
hedrende omtale
god, positiv omtale
 | jf. hederlig omtale