Det Norske Akademis Ordbok

havning

havning 
substantiv
Informasjon
MODERAT BOKMÅLen; havningen, havninger
genus
maskulinum (femininum)
ubestemt artikkel
en
bestemt form entall
havningen
ubestemt form flertall
havninger
FULL BOKMÅLSNORM
UTTALE[ha`vniŋ]Uttale-veiledning
ETYMOLOGI
verbalsubstantiv til havne, avledet med suffikset -ing
BETYDNING OG BRUK
1 
det å havne, beite eller la (dyr) beite
2 
havn
; beitemark
; havnegang
SITATER
  • i stedet for at lade husmandspladsene stå der og forfalde på hus og jord, eller lægge dem ud igjen til hamning, er der mange, som vælger at sælge dem til arbeiderbrug
     (Ivar Kleiven Brev til Decorah-Posten 17–18 1994)
  • [sauene] kunde gaa i havningen hjemme
     (Peter Egge Hansine Solstad 13 1925)
  • han [hadde] fått de fleste [kuene] inn i hamningen igjen
     (Knut Faldbakken Insektsommer 128 1972)
  • du skulle hente hesten heim fra hamninga i svarte augustkvelder
     (Hans Børli Vinden ser aldri på veiviserne 13 1976)