Det Norske Akademis Ordbok

gisse

gisse 
verb
Informasjon
MODERAT BOKMÅLgisset, gisset, gisning, gissing
preteritum
gisset
perfektum partisipp
gisset
verbalsubstantiv
gisning, gissing
FULL BOKMÅLSNORM
UTTALE[ji`s:ə]Uttale-veiledning
ETYMOLOGI
trolig av en germansk rot *getan, med betydningspåvirkning fra tilsvarende nederlandsk, middelnedertysk gissen; beslektet med gjette; se også gisning; jf. gisne
BETYDNING OG BRUK
foreldet eller dialektalt
 gjette
; anta, formode
SITATER
  • han gisset, han var i det farvandet
     (Tryggve Andersen Samlede fortællinger III 158)
  • der gissedes og mentes og spaaedes og formodedes
     (Jonas Lie Gaa paa! 6 1882)
  • vi gissede distancen til en otte kvartmil
     (Otto Sverdrup Nyt Land II 437 1903)