Det Norske Akademis Ordbok

gestikulere

gestikulere 
verb
BØYNINGgestikulerte, gestikulert, gestikulering
UTTALE[gestikule:´rə]Uttale-veiledning
ETYMOLOGI
fra latin gesticulari, til gesticulus, diminutiv av gestus; se gestus
BETYDNING OG BRUK
bruke arm- og håndbevegelser for å uttrykke følelser eller tanker eller for å understreke et budskap
; bruke geberder
SITATER
  • energi og vilje lyste … af den raske maade, hvorpaa hun … gestikulerede, medens hun talte
     (Jonas Lie Rutland 52 1880)
  • [den fremmede kvinne] gestikulerede heftigt
     (Kristian Elster Samlede Skrifter I 195)
  • med fort nikkende hode, og ivrigt gestikulerende hænder
     (Amalie Skram På Sct. Jørgen 92 1895)
  • de sprang op paa bænker og borde, skreg, gestikulerede imod ham
     (Vilhelm Krag Isaac Seehuusen 180 1900)
  • italiensk gestikulering
     (A-magasinet 19.05.1927/2 Gunnar Reiss-Andersen)
  • han nikket og gestikulerte og spurte med talende munn, som døvstumme gjør
     (Johan Borgen Lillelord 248 1955)
  • de svarthårede fremmede viser ved å gestikulere og peke på magene sine hvor uthungrede de er
     (Espen Haavardsholm Italienerinnen 138 1998)
  • jeg veiver og gestikulerer, som om armer og hender strekker til der språket kommer til kort
     (Linn Ullmann Jente, 1983 29–30 2021)