Det Norske Akademis Ordbok

germanisme

germanisme 
substantiv
Informasjon
MODERAT BOKMÅLen; germanismen, germanismer
genus
maskulinum
ubestemt artikkel
en
bestemt form entall
germanismen
ubestemt form flertall
germanismer
FULL BOKMÅLSNORM
UTTALE[gærmani´smə]Uttale-veiledning
ETYMOLOGI
jf. tysk Germanismus; se germaner, germansk og suffikset -isme
BETYDNING OG BRUK
1 
sjelden
 tyskhet
SITATER
  • er ikke Slesvig da en helligdom, et fælles eie for den hele Norden, mod germanismens trængenind en bom, men hvad naar denne formuur tabt er vorden?
     (Henrik Ibsen Efterladte Skrifter I 32)
  • nazis tilbedelse av germanismen og den germanske stat
     (Aksel Sandemose Bakom står hin Onde og hoster så smått 22 1976)
     | fra artikkelen «Raseskvalp og maktutsvevelse» (1933)
2 
språkvitenskap
 tysk ord, form eller uttrykksmåte som opptrer i et annet språk
 | jf. anglisisme, norvagisme
SITAT
  • han bruker unødige germanismer
     (Knut Hamsun Sproget i fare 7 1918)