Det Norske Akademis Ordbok

genius

genius 
substantiv
Informasjon
MODERAT BOKMÅLen; geniusen, geniuser eller génierInformasjon
genus
maskulinum
ubestemt artikkel
en
bestemt form entall
geniusen
ubestemt form flertall
geniuser eller génierInformasjon
FULL BOKMÅLSNORM
UTTALE[ge:´nius]Uttale-veiledning
ETYMOLOGI
fra latin genius; samme ord som geni
BETYDNING OG BRUK
1 
i romersk mytologi
 guddommelig, usynlig vesen som beskytter en person eller et bestemt område
; skytsånd
SITAT
  • paa sine gravminder hugged de genier ud som slukked en fakkel med foden
     (Knut Hamsun Samlede romaner og fortællinger V 123)
2 
overført, nå sjelden
 åndelig individualitet
; skapende åndsevne
EKSEMPEL
  • komponisten finner uttrykk for den nordiske genius
SITATER
  • hvad genien hvisked … var marseillaisens qvad
     (Henrik Wergeland Samlede Skrifter I 368)
  • dvælte da [malerens] genius i [knoppen]?
     (Henrik Wergeland Samlede Skrifter III 274)
  • dets [det tyske språks] genius skulde [ikke] svinge sig over de lave aanders dunstkreds
     (Henrik Wergeland Samlede Skrifter VII 488)
  • som en genius med lyst og lys vil kunsten lette os, mens mørket raader
     (J.S. Welhaven Samlede Digterverker II 155)
  • skilles vi ad i de vexlende spor, hvor aanden sin genius fatter
     (J.S. Welhaven Samlede Digterverker III 38)
  • o, I feer, I flotte, gavestrøende genier[!]
     (Camilla Collett Fortællinger 207 1861)