Det Norske Akademis Ordbok

gardin

gardin 
substantiv
BØYNINGen / et; gardinen / gardinet, gardiner
UTTALE[gardi:´n]Uttale-veiledning
ETYMOLOGI
via tysk Gardine, fra middelalderlatin cortina 'veggteppe, forheng'
BETYDNING OG BRUK
1 
(vindus)forheng til pynt, skjerming mot innsyn eller lys
 | jf. portière, stores
EKSEMPLER
  • et fag gardiner
  • trekke for gardinene
SITATER
  • små gardiner og blomster bag i det lille rødmalte hus
     (Henrik Ibsen Digte 86 1875)
  • dialektalt
     
    var der ikke alt kommet gardyner for vinduerne
     (Knut Hamsun Børn av Tiden 242 1913)
  • overført
     
    [man] løfter kanske ogsaa lidt paa sine egne gardiner
     (Amalie Pettersen Omkring Petters-Pladsen 8 1919)
     | er mindre privat
  • det pistrete håret hennes hang som en gardin foran øynene
     (Line Baugstø Brist LBK 1994)
  • [de] trakk for et gardin med blå striper
     (Susanne Agerholm Liv laga LBK 2004)
  • han sto sånn at jeg så det meste av ham uten at han så meg bak gardinen
     (Vigdis Hjorth Snakk til meg 45 2010)
1.1 
foreldet
 forheng til seng
2 
dekke til å skjerme for vindu som minner om en gardin
 | jf. lamellgardin, panelgardin
2.1 
rullegardin
EKSEMPEL
  • det som foregår bak nedrullede gardiner
     | i det skjulte, strengt privat
SITATER
  • forlænge har jeg siddet bag gardiner og digtet skriftlig under lampen tændt
     (Henrik Ibsen Kærlighedens komedie 77 1873)
  • det ene grønne gardin hang halvt nedrullet
     (Jonas Lie Faste Forland 224 1899)