Det Norske Akademis Ordbok

fullskuvende

fullskuvende 
adjektiv
FULL BOKMÅLSNORM
ETYMOLOGI
første ledd full; annet ledd trolig presens partisipp av skuve; se skyve
BETYDNING OG BRUK
dialektalt
 rikelig
; tilstrekkelig
SITATER
dialektalt
 fullt ut, tvers igjennom dyktig
; gild
SITATER
  • fuldskurendes karer til at tage det op efter mig baade Jan og Jan Conrad!
     (Jonas Lie Gaa paa! 342 1882)
  • et fuldskuvendes kvindfolk, som Gammel-Jakob ikke kunde noksom rose
     (Jacob B. Bull Folkelivsbilleder I 212 1904)
dialektalt, som adverb
 med full kraft
SITAT
  • sommeren var fuldskurendes inde med løv i bjerkerabberne
     (Bernt Lie Mot Overmagt 204 1907)