fuldelig
adverb
FULL BOKMÅLSNORM
UTTALE[fu`ld(ə)li]
BETYDNING OG BRUK
foreldet
til fulle
; fullt
; helt
SITATER
-
[kjøpmannen] var kommen i et afhængighedsforhold til indvaanerne; og dette i forbindelse med hans sløvhed blev fuldelig benyttet(Conrad N. Schwach Erindringer af mit Liv indtil Ankomsten til Throndhjem 333)
-
alt dette har jeg fuldelig betænkt