Det Norske Akademis Ordbok

forverve

forverve 
verb
FULL BOKMÅLSNORM
UTTALE[fårvæ´rvə]Uttale-veiledning
ETYMOLOGI
dansk form forhverve, etter middelnedertysk vorwerben; jf. for- og verve
BETYDNING OG BRUK
foreldet, bibelspråk
 erverve (særlig ved arbeid)
; skaffe seg
SITATER
  • mange døtre forhverver velstand
     (Ordsp 31,29 eldre oversettelse; 2011: mange kvinner har vist at de er dyktige)
  • [hans embedsførsel kunde ikke] forhverve ham borgernes agt eller kærlighed
     (Henrik Ibsen Kejser og Galilæer 356 1873)