Det Norske Akademis Ordbok

fortæring

fortæring 
substantiv
MODERAT BOKMÅLen; fortæringen, fortæringer
genus
maskulinum (femininum)
ubestemt artikkel
en
bestemt form entall
fortæringen
ubestemt form flertall
fortæringer
FULL BOKMÅLSNORM
UTTALE[fårtæ:´riŋ]Uttale-veiledning
ETYMOLOGI
avledet av fortære med suffikset -ing
BETYDNING OG BRUK
1 
litterært
 det å fortære(s)
SITATER
  • den raske fortæring av alle goder
     (Lorentz Eckhoff Førerne i vår tids franske litteratur 161 1928)
  • fluene og alle slags småmark var godt i gang med fortæringen
     (Kirsti Blom Kitten LBK 2003)
2 
litterært
 det som fortæres av mat og drikke
 | jf. diett
EKSEMPEL
  • betale 20 kroner dagen i fortæring
SITATER
  • et par personer med guldsnører om huen … tog sin fortæring lige ved døren i det indre værelse
     (Jonas Lie Gaa paa! 143 1882)
  • Schwartz vinket opvarteren til sig, han skulde betale for sin og Ørstens fortæring
     (Rudolf Muus Paa jagt efter Blenda Svanholm 70 1919)
  • konen min hun kan sælge fortæringer av alle slag
     (Knut Hamsun Markens Grøde II 141 1917)
UTTRYKK
fri fortæring
foreldet
 dekning av utgifter til livsopphold, særlig til mat
  • efter hver forestilling var der modtagelse hos Engebret, hvor byens kunstnere fik fri fortæring
     (Elias Kræmmer Evensen 267 1930)