Det Norske Akademis Ordbok

formerke

formerke 
verb
Informasjon
FULL BOKMÅLSNORM
UTTALE[fårmæ´rkə]Uttale-veiledning
ETYMOLOGI
fra middelnedertysk vormerken; jf. for- og merke
BETYDNING OG BRUK
foreldet, arkaiserende eller dialektalt
 merke
; føle
; spore
SITATER
  • jeg bagom hvert af jeres ord formærker tegn på tidens gæring
     (Henrik Ibsen Brand (1885) 194)
  • han trodde at ha formerket at [kampens ånd] var synkende i staden
     (Hans E. Kinck Foraaret i Mikropolis 35 1926)
  • ingen tegn til forandring var at formerke
     (Carl Schøyen Tre stammers møte 190 1919)
  • jeg kunde nok mere end engang formærke, de havde det ondt
     (H. Wiers-Jenssen Krøniker fra den gamle By 102 1916)
  • der [er] atter formerket adskillig sild
     (Adresseavisen 1929/287/2/2)