Det Norske Akademis Ordbok

forherdelse

forherdelse 
substantiv
Informasjon
MODERAT BOKMÅLen; forherdelsen
genus
maskulinum
ubestemt artikkel
en
bestemt form entall
forherdelsen
FULL BOKMÅLSNORM
UTTALE[fårhæ´rd(ə)lsə]Uttale-veiledning
ETYMOLOGI
verbalsubstantiv til forherde, avledet med suffikset -else
BETYDNING OG BRUK
foreldet
 det å gjøre(s) hard
; det å stivne
1.1 
noe som er stivnet, blitt hardt
SITAT
overført, især bibelspråk
 det å være forherdet
; det å forherde seg
SITATER
  • skilsmissen fra Fennefos og Henriettes død … lagde bare en tættere, kold forhærdelse omkring hende
     (Alexander L. Kielland Skipper Worse 309 1882)
  • taarerne [løste] forhærdelsen
     (Alexander L. Kielland Skipper Worse 316 1882)