Det Norske Akademis Ordbok

forgi

forgi 
verb
FULL BOKMÅLSNORM
UTTALE[fårji:´]Uttale-veiledning
ETYMOLOGI
etter middelnedertysk vorgēven; tilsvarer tysk vergeben; se for-; jf. forgift
BETYDNING OG BRUK
refleksivt
 
forgi seg
 mest dialektalt
 gi, dele ut (noe) galt eller i for stor grad
EKSEMPLER
  • han forgav seg i kortspillet
  • hun forgav seg noen kroner
  • hun forgir seg ikke
     | hun gir ikke mer enn hun har råd til
gi noen for mye av noe, så han eller hun blir syk eller lei av det
EKSEMPLER
  • forgi noen med kjøttkaker
  • de ble forgitt med småkaker
SITAT
  • [bergenseren] forgav mig med dem [skrønene]
     (Jonas Lie Rutland 246 1880)
foreldet
 gi gift
; forgifte
SITATER
  • [Johan III] har ladet sin broder Erik XIV forgive
     (Lorentz Dietrichson Svundne Tider I 264 1896)
  • her omkring i skogene findes der sop nok til at forgive en hel udflugtsforening
     (Nils Kjær Samlede Skrifter IV 91)