Det Norske Akademis Ordbok

fordra

fordra 
verb
UTTALE[fårdra:´]Uttale-veiledning
ETYMOLOGI
etter middelnedertysk verdragen; jf. for- og dra
BETYDNING OG BRUK
1 
trekke, stramme (især ansiktsmuskler)
; fortrekke
SITAT
  • [han] fordrog ikke en mine
     (Jacob B. Bull Folkelivsbilleder I 368 1904)
2 
især i nektelse
 utstå
; tåle
EKSEMPEL
  • de kan ikke fordra hverandre
SITATER
  • kjærligheden fordrager alt, tror alt, haaber alt
     (1 Kor 13,7 eldre oversettelse; 2011: utholder)
  • saa I fordrager hverandre i kjærlighed
     (Ef 4,2 eldre oversettelse; 2011: bærer over med)
  • hvor kan man sligt et menneske fordrage!
     (Henrik Ibsen Kærlighedens komedie 50 1873)
  • [hun var] opfyldt af tysk pietistisk sværmeri, som han ikke kunde fordrage
     (Alexander L. Kielland Skipper Worse 58 1882)
  • jeg kan ikke fordrage Steffensen – det ved du
     (Alexander L. Kielland Fortuna 198 1884)
  • med den rette kvindelige taalmodighed maatte [soveplassen] vist kunne fordrages
     (Jonas Lie Kommandørens døttre 191 1886)
  • «Jeg har altid kunnet fordrage dig», sagde banditen beskyttende
     (Vilhelm Krag Isaac Seehuusen 189 1900)
  • Ask kunne ikke fordra farens små unøyaktigheter, hans små bedrag
     (Agnar Mykle Lasso rundt fru Luna 450 1954)
  • hun avskydde Ikea. Kunne ikke fordra shopping og store folkemengder
     (Unni Lindell Mørkemannen LBK 2008)
  • jeg har aldri kunnet fordra småbarn – ikke engang da jeg var et selv
     (Hans Olav Lahlum Satellittmenneskene LBK 2011)
  • en bråkete bølle som ingen fordrar
     (Ingvild H. Rishøi Pling i bollen 41 2011)