Det Norske Akademis Ordbok

forderv

forderv 
substantiv
UTTALE[fårdæ´rv]Uttale-veiledning
ETYMOLOGI
fra middelnedertysk vorderf; jf. forderve
BETYDNING OG BRUK
1 
litterært
 det å forderve(s)
; ødeleggelse
; skade
SITATER
  • det er eders sikre fordærv
     (Henrik Ibsen Fru Inger til Østråt 145 1874)
  • du lokker og du frister til fordærv
     (Henrik Ibsen Catilina 62 1875)
  • Barbro har let nemme og bruker det ofte til eget fordærv
     (Knut Hamsun Markens Grøde II 181 1917)
  • alt er et atavistisk fata morgana med sjælelige fotangler til mændenes fordærv
     (Øvre Richter Frich Journalisten og filmstjernen 187 1929)
  • noen er det likevel der oppe i trærne eller bak vindusrutene som vil hennes forderv
     (Bergljot Hobæk Haff Den guddommelige tragedie LBK 1989)
2 
sjelden
 fordervelse
SITAT
  • den uselhed og det fordærv, hvortil det [Roma] længst er sunket
     (Henrik Ibsen Catilina 16 1875)