Det Norske Akademis Ordbok

forblande

forblande 
verb
UTTALE[fårbla´n:ə]Uttale-veiledning
ETYMOLOGI
jf. dansk forblande; jf. for-
BETYDNING OG BRUK
1 
foreldet
 blande
2 
foreldet, overført
 på en forvirrende måte blande sammen
; forveksle
; blande
SITATER
  • at ønske og at ville. Vore værste skavanker kommer af at vi forblander de to ting
     (Henrik Ibsen Efterladte Skrifter I 311)
  • ve den, der kan forblande en attraa, der bedøver, med elskovs liv, det sande
     (J.S. Welhaven Samlede Digterverker III 98)
  • i denne forblanding laa netop faren
     (Alexander L. Kielland Fortuna 134 1884)
UTTRYKK
forblande kortene
se blande