Det Norske Akademis Ordbok

forbitrelse

forbitrelse 
substantiv
Informasjon
MODERAT BOKMÅLen; forbitrelsen
genus
maskulinum
ubestemt artikkel
en
bestemt form entall
forbitrelsen
FULL BOKMÅLSNORM
UTTALE[fårbi´tr(ə)lsə]Uttale-veiledning
ETYMOLOGI
verbalsubstantiv til forbitre, avledet med suffikset -else
BETYDNING OG BRUK
1 
foreldet
 det å forbitre(s)
2 
det å være forbitret
; sinne
EKSEMPEL
  • vekke stor forbitrelse
SITATER
  • Bernt sad med graaden i øjnene og forbitrelsen i halsen
     (Jonas Lie Rutland 218 1880)
  • jeg sankede i mit sind en forbitrelse, som aldrig har forladt mig
     (Kristian Elster Samlede Skrifter I 180)
  • han hadde til min forbitrelse fortalt at han iblant moret Alice med å fortelle morsomme historier i selskaper
     (Peter Serck Natten LBK 2010)
  • leppene var presset sammen og det sprutet forbitrelse av øynene
     (Odd Selmer Og verden var som ny LBK 1992)
  • han skalv av forbitrelse
     (Kjersti Scheen Bare en dag LBK 1997)