forbitre
verb
MODERAT BOKMÅLforbitret, forbitret, forbitrelse 
preteritum
forbitret
perfektum partisipp
forbitret
verbalsubstantiv
forbitrelse
FULL BOKMÅLSNORM
UTTALE[fårbi´trə]
ETYMOLOGI
etter middelnedertysk vorbitteren; annet ledd en avledning av bitter; se også forbitrelse, forbitret
BETYDNING OG BRUK
1
foreldet
fremkalle sinne hos
; forarge
SITAT
-
hvem var det [som] forbitret [Herren]?(Hebr 3,16; 2011: gjorde opprør)
2
litterært
gjøre (noe) bittert, smertefullt (for noen)
; ødelegge nytelsen, gleden ved (noe) (for noen)
; forsure
EKSEMPEL
-
forbitre livet, tilværelsen for noen
SITATER
-
[egypterne] forbitret livet for [israelittene] med hårdt trælarbeid(2 Mos 1,14; 2011: gjorde livet bittert for)
-
for din skyld blev et opvoksende barns bedste år forbittret
-
ved lovfaste vidners hjælp kunde [jeg] slaa dem til jorden, de modbydelige anonyme breve, som søgte at forbitre mig livet i en aarrække
-
[årene] er levd og borte, og det de var da de var, kan aldri forbitres