fingerere
verb
MODERAT BOKMÅLfingererte, fingerert, fingerering 
preteritum
fingererte
perfektum partisipp
fingerert
verbalsubstantiv
fingerering
FULL BOKMÅLSNORM
UTTALE[fiŋəre:´rə]
BETYDNING OG BRUK
UTTRYKK
fingerere med/ved
muntlig, nå sjelden
røre ved, føle med fingrene
-
å, nu fingrerer hun med pistolerne igen
-
[med en hånd dasket han til en vektskål] mens han med den annen fingererte ved lodderne(Amalie Skram Samlede Værker II 276)
-
der blev netop tid til et hurtigt blik paa dragten og et par fingereringer oppe ved hatten