Det Norske Akademis Ordbok

fiffig

fiffig 
adjektiv
Informasjon
MODERAT BOKMÅLfiffig
nøytrum
fiffig
FULL BOKMÅLSNORM
UTTALE[fi`f:i]Uttale-veiledning
ETYMOLOGI
fra tysk pfiffig 'lur, slu', til pfeifen 'pipe; plystre', beslektet med pipe; jf. fiff
BETYDNING OG BRUK
1 
om handlemåte eller person
 lur
; smart
; snedig
EKSEMPEL
  • et fiffig påfunn
SITATER
  • mine kammerader i auditoriet modtog mig med … den forsikring at jeg var en helvedes fiffig knækt
     (Conrad N. Schwach Erindringer af mit Liv indtil Ankomsten til Throndhjem 124)
  • «Var det kanske mig, som havde det fiffige indfald at sende hende til Ryfylke?»
     (Jonas Lie Familjen paa Gilje 97 1883)
  • det var kun et fiffigt beregnet spil
     (Henrik Ibsen Efterladte Skrifter I 85)
  • en fiffig mine
     (Kristian Elster Samlede Skrifter I 141)
  • et fiffigt smil
     (Alexander L. Kielland Fortuna 104 1884)
  • et fiffig triks for å utholde meningsløsheten
     (Johan Mjønes Terminalhastighet LBK 2009)
1.1 
især om gjenstand
 smart, avansert og elegant
EKSEMPLER
  • en fiffig app
  • en låt med et fiffig arrangement
SITAT
  • et nytt, fiffig vaffeljern
     (Pål Gerhard Olsen Pinse LBK 2003)
2 
om klær og person
 elegant
; flott
; fiks
 | jf. fiff
SITATER
  • [de] kunde være pene og fiffige baade i kirken og paa gaden
     (Alexander L. Kielland Sankt Hans Fest 20 1887)
  • de har alle en liden svaghed for … at klæde sig, tale og føre sig som de fiffigste i nærmeste kystby
     (Kristian Elster Samlede Skrifter II 217)
  • en fremmed ung person i fiffigste bydragt
     (Henrik Wergeland Samlede Skrifter VII 31)
  • du kom svingende saa fiffig med stokken
     (Jonas Lie Lindelin 91 1897)
  • så var det altså ikke en bukse, men en kjole i stedet, fiffig, morsomt, smart
     (Hilde Hagerup Lysthuset LBK 2005)