feig
adjektiv
UTTALE[fæig]
ETYMOLOGI
BETYDNING OG BRUK
1
litterært, arkaiserende eller dialektalt
som ifølge varsel av en eller annen art skal dø
; som snart skal dø
| jf. dødsens
SITATER
-
jeg kjender dig ikke igjen. Er du fej?
-
Gud bedre mig for dig! det er da altfor ilde, du er vist syg, om du ikke er feig
-
«en havde nu ikke troet det, at Helje saa snart var feig,» blev konen ved
-
med feig mund jeg mælte min visdom
2
nedsettende
som mangler mot
; som ikke tør ta opp en kamp, ta imot en utfordring når
æren eller omstendigheter krever det
; som velger en enkel og æreløs utvei
SITATER
-
hun vilde tale ud til det fejge pak eller kaste sig ned over dem
-
troløs og fejg var aldrig Catilina!
-
fejge usling!
-
Aslaksen er en knæhøne, en fejg karl
-
de er fejge, allesammen, her i byen; intet menneske tør noget af hensyn til alle de andre mennesker
-
han var blit feig og smygende som en hund
-
var det jeg som var for feig til noensinne å vise deg hvem jeg egentlig var?
-
jeg gikk for å ha en skarp penn, men var så feig ansikt til ansikt(Tove Nilsen Kvinner om natten LBK 2001)
-
jeg har aldri likt ran. Jeg synes det er feigt å peke med våpen mot uskyldige(Kjetil Stensvik Østli Politi og røver LBK 2009)
2.1
som vitner om feighet, mangel på mot
SITATER
-
heller vil jeg falde, end frelse livet ved fejgt forlig
-
ingen fejg akkord!
-
disse feige tider, da folk kryber til korset –!
-
syke, feige tanker
-
blikket i de lyseblaa øinene [var] feigt og listig
-
Ødipus er ikke den som oppgir seg selv og sin søken etter sannhet i et feigt kompromiss(Inge Eidsvåg Minnene ser oss LBK 2010)
-
dig [granen] venter feige øx ved rod| som angriper en vergeløs