Det Norske Akademis Ordbok

ennuyere

ennuyere 
verb
Informasjon
MODERAT BOKMÅLennuyerte, ennuyert
preteritum
ennuyerte
perfektum partisipp
ennuyert
FULL BOKMÅLSNORM
UTTALE[anuje:´rə]Uttale-veiledning
ETYMOLOGI
via fransk ennuyer 'ergre; kjede', fra middelalderlatin inodiare 'hate', til latin odium 'hat, ergrelse, misnøye'; jf. ennui, ennuyant
BETYDNING OG BRUK
1 
refleksivt
 
ennuyere seg
 foreldet
 kjede seg
SITATER
  • da jeg havde dandset et par dandse, ennuyerede jeg mig, da jeg var fremmed paa stedet
     (Conrad N. Schwach Erindringer af mit Liv indtil Ankomsten til Throndhjem 46)
  • naar man ikke skjenkede hende den tilbørlige opmærksomhed, klagede hun over ennui. Gud, hvor jeg ennuyerer mig!
     (Conradine Dunker Gamle Dage 143 1871)
2 
foreldet
 kjede
SITAT
  • Schillers «Die Räuber» … ennuyerede mig stærk, da den var grumme lang og gaves på tydsk
     (Conrad N. Schwach Erindringer af mit Liv indtil Ankomsten til Throndhjem 39)