Det Norske Akademis Ordbok

endskap

endskap 
substantiv
Informasjon
MODERAT BOKMÅLen
genus
maskulinum
ubestemt artikkel
en
FULL BOKMÅLSNORM
UTTALE[e`nskap]Uttale-veiledning
ETYMOLOGI
etter middelnedertysk endschap eller eldre tysk Endschaft; jf. ende og suffikset -skap
BETYDNING OG BRUK
endelig avslutning
; ende
; slutt
SITATER
  • ja mellem gifte vil man finde, at selv det lille tal af to er nok til endskab paa al ro
     (Henrik Wergeland Samlede Skrifter I 376)
  • han maatte vel være glad for at det blev endskab paa det
     (Knut Hamsun Markens Grøde II 138 1917)
  • lange bølger, som gled til havs uden endskab og maal
     (Hans E. Kinck Flaggermus-vinger 12 1895)
  • det er endskab paa smørret
     (Tryggve Andersen Samlede fortællinger III 142)