Det Norske Akademis Ordbok

duknakket

duknakket 
adjektiv
BØYNINGduknakkede
UTTALE[du:`knakət]Uttale-veiledning
ETYMOLOGI
første ledd til dukke (verb); annet ledd avledet av nakke; grunnbetydning 'som har bøyd nakke'
BETYDNING OG BRUK
1 
lutende
; fremlut
SITATER
  • disse duknakkede gauchas, hvis sjæl var rystet til plukfisk paa en hesteryg
     (Øvre Richter Frich Kondoren 43 1912)
  • Martin står og ser, hvor duknakket gamlingen er
     (Johan Bojer Folk ved sjøen 99 1929)
  • bebrillede og blege præceterister, som gik duknakkede med handsker
     (Thomas Krag Ada Wilde 185 1896)
  • han humpet rundt …, krokrygget og duknakket
     (Karl Ove Knausgård Min kamp 2 405 2009)
  • en duknakka type som jobber med IT
     (Ingvild H. Rishøi Pling i bollen 1 2011)
2 
som dukker seg av skyhet eller skamfølelse eller for å gjøre seg liten, vise ydmykhet
SITATER
  • han havde talt alvorlig og strengt til hr. Foksen, der var gaat – noget duknakket – nedefter veien tilbake til sit hus
     (Bernt Lie Mot Overmagt 151 1907)
  • jeg maatte gaa om blandt disse folk, duknakket og ydmyg og med søde ord paa læberne
     (Kristian Elster Samlede Skrifter I 180)
  • det var ikke like festlig og spennende å møte en duknakket taper bak disken som en freidig seierherre
     (Atle Næss Kraften som beveger 161 1990)