Det Norske Akademis Ordbok

dufte

dufte 
verb
Informasjon
MODERAT BOKMÅLduftet, duftet, dufting
preteritum
duftet
perfektum partisipp
duftet
verbalsubstantiv
dufting
FULL BOKMÅLSNORM
UTTALE[du`ftə]Uttale-veiledning
ETYMOLOGI
fra tysk duften; til Duft; se duft
BETYDNING OG BRUK
1 
UTTRYKK
dufte bort
litterært
 dunste bort
; bli helt borte
 | jf. fordufte
  • stemningen dufter bort under udarbejdelsens møie
     (J.S. Welhaven Samlede Digterverker III 252)
  • dagene som fulgte, var som en lykkerus. De dufta bort like fort som en tordenskur fra en solhet hylle på Rødsberget
     (Kjell Gundersen Emelie, fiskehandlerens datter LBK 1999)
2 
sende ut duft (behagelig lukt, vellukt)
 | jf. lukte
KONSTRUKSJON
  • det/noe(n) dufter + måte
  • det/noe(n) dufter (av) noe
EKSEMPEL
  • det duftet vidunderlig
SITATER
  • ak, hvor din kaffe dufter dejligt, søde Dina
     (Henrik Ibsen Samfundets støtter 32 1877)
  • i adjektivisk presens partisipp
     
    dit rige, duftende hår
     (Henrik Ibsen Lille Eyolf 68 1895)
  • jf.
     
    [det er især] elskovs lyst og smerte, som bringer den bløde barm til at stige og sangen til at dufte ud
     (Jørgen Moe Samlede Skrifter II 10)
  • der duftet av lavendel og rosenolje
     (Bernt Lie Mot Overmagt 20 1907)
  • spøkefullt
     
    her blir en strammere lukt av sjø, av tang og fiskeavfald, værets have dufter mot vaaren paa sin egen vis
     (Johan Bojer Samlede verker IV 217)
  • syrinen tok til å dufte
     (Peter Bendow Med egen inngang 19 1933)
  • rosene dufter best på den tiden solen går ned
     (Torill Thorstad Hauger Oppbrudd LBK 1991)
  • den varme luften duftet appelsin og krydder og støv
     (Kari Bøge For alt jeg vet LBK 2000)
2.1 
transitivt, overførtsjelden
 sende som en duft
SITAT