Det Norske Akademis Ordbok

dragelse

dragelse 
substantiv
BØYNINGen; dragelsen, dragelser
UTTALE[dra:`g(ə)lsə]Uttale-veiledning
ETYMOLOGI
verbalsubstantiv til drage (eldre form av dra), avledet med suffikset -else
BETYDNING OG BRUK
1 
foreldet
 (følelse av) tiltrekning (til noen eller noe)
; dragning
SITAT
  • [han] kjendte mere og mere forelskelse i sig, dragelse, eller hvad det kunde kaldes
     (Knut Hamsun Markens Grøde I 14 1917)
1.1 
tilbøyelighet
; hang
SITATER
  • denne indre dragelse, lad den være svag, lad den ofte forstyrres, af tvivl, af feighed, af egoisme, af slaphed
     (Arne Garborg Mogning og manndom I 87 (1875))
  • hun snakket med hende om døden og om frelseren og naaden … men det lot ikke til, at hun følte non dragelse til de ting
     (Johan Bojer Samlede verker I 232)
2 
litterært
 kraftig irettesettelse
; overhøvling
 | jf. dra
SITATER
  • den damen skal faa en dragelse
     (Sigrid Undset Vaaren 79 1914)
  • jeg pådro meg en dragelse i Tønsbergs Blad
     (Tønsbergs Blad 30.04.2010/19)
  • noen yngre politiadvokater har kommet tilnærmet gråtende tilbake på kontoret etter å ha fått en dragelse fra rettens administrator
     (bt.no (Bergens Tidende) 27.05.2013)