Det Norske Akademis Ordbok

distingvert

distingvert 
adjektiv
Informasjon
MODERAT BOKMÅLdistingvert, distingverte
nøytrum
distingvert
flertall
distingverte
FULL BOKMÅLSNORM
UTTALE[distiŋve:´rt]Uttale-veiledning
ETYMOLOGI
perfektum partisipp av distingvere
BETYDNING OG BRUK
om vesen, utseende, opptreden e.l.
 som gir et elegant og verdig inntrykk
; fornem
; aristokratisk
SITATER
  • reisen gik … til en gaard i Skoger, … hvor vi hos en distingueret familie af mine forældres bekjentskab spiste middag
     (Conrad N. Schwach Erindringer af mit Liv indtil Ankomsten til Throndhjem 39)
  • Herlofson … er meget distinguert og ganske vakker
     (Sophie Dedekam Dagbok og brev fra en reise til Paris i 1845 17)
  • i disse … henved 100 sange [av Halfdan Kjerulf] stå vi overfor en fin, distingveret natur
     (Edvard Grieg Artikler og taler 97)
  • der er virkelig noget distingveret ved ham
     (Alexander L. Kielland Fortuna 14 1884)
  • aldrig tillader jeg, at denne distingverte dame –!
     (Henrik Ibsen Rosmersholm 43 1886)
  • med fransk form
     
    Julie finder ham distingué
     (Alexander L. Kielland Jacob 93 1891)
  • en ældre, distingveret herre
     (Henrik Ibsen Når vi døde vågner 1 1899)
  • med fransk form
     
    hun talte virkelig godt, og saa ganske distinguée ud
     (Amalie Pettersen Pettersens 199 1911)
  • [hun] hengav sig med tryghet til det velbehag, hans distingverte ydre altid hadde indgydt hende
     (Nini Roll Anker Huset i Søgaten 112 1923)
  • sørgetiden skulle ha et distingvert, verdig og elegant tilsnitt
     (Pedro Carmona-Alvarez Rust 441 2009)