Det Norske Akademis Ordbok

aristokratisk

aristokratisk 
adjektiv
MODERAT BOKMÅLaristokratisk
nøytrum
aristokratisk
FULL BOKMÅLSNORM
UTTALE[aristokra:´tisk]Uttale-veiledning
ETYMOLOGI
avledet av aristokrat eller aristokrati med suffikset -isk
BETYDNING OG BRUK
som hører til, stammer fra, er særegen for eller minner om aristokratiet, en samfunnsklasse eller gruppe mennesker som i kraft av sine adelige rettigheter, sin rikdom eller sin høyere kultur er politisk, sosialt eller kulturelt dominerende
; overklassemessig
EKSEMPLER
  • aristokratiske familier
  • et aristokratisk utseende
SITATER
  • du er en aristokratisk natur, har indskrænkede kasteanskuelser ogsaa i kunsten; men jeg har lært at være demokratisk ude i verden
     (Jonas Lie Samlede Digterverker III 47)
  • kunsten er nu engang i sit væsen aristokratisk
     (Lorentz Dietrichson Svundne Tider IV 208 1917)
  • romantiken er … blandt meget andet en hævden av aristokratiske idealer og en fri kunst
     (Lorentz Eckhoff Paul Verlaine og symbolismen 14 1923)
  • her [på Sicilia] hvor det var en aristokratisk regjeringsform, kunne hun [dvs. Sapfo] fortsette sitt gamle liv og synge for den landflyktige lesbiske adelen
     (Vår Tid 1953/nr. 10/92)
     | adelen fra øya Lesbos (nå Lesvos)
  • [generalfeltmarskalk] Mannerheim [i spisevognen] brøt et rundstykke på en usedvanlig aristokratisk måte
     (Odd Eidem Kefir og chianti 151 1958)
  • [skuespilleren] Keira Knightley fyller Anna Karenina med aristokratisk eleganse og altoverskyggende lidenskap
     (Bergens Tidende 21.02.2013)
  • camp [kan sees på] som et aristokratisk overskuddsfenomen, en frivol manifestasjon av den arbeidsfrie klassens demonstrative forbruk
     (Kjetil Rolness Vulgær og vidunderlig 56 1992)
     | jf. camp