dægeren
interjeksjon
UTTALE[dæ:`gərn]
VARIANTERdækelen, dækeren, dægern (skjult degeren, degern, degerten, dækerten, dekerten, dekelen, dægelen, dæggern, dæken, dækern)
ETYMOLOGI
omdannelse av djevelen; se djevel, jf. svensk djäkelen; formene med k trolig påvirket
av nedertysk deiker, döker, düker
BETYDNING OG BRUK
i eder
djevelen
; fanden
SITATER
-
«Nei saa dægeren,» sa han indætt
-
Maren skal jeg saa dægern danse op med, saa hun sent skal glemme det
-
aa dækerten!
-
dækeren i austagulen
-
det er da ogsaa dekerten til slingring
-
det var djæken!
-
guldkjæde. Dæggeln!
-
ikveld gaar vi dæggern snurre mig i Basserallen
-
det [kommer] noe til syne i dommertårnet, hva kan det være? Dægern! Disket!
-
faen tute! sa Elice: Dæggern snørre!
-
det var som dekelen!
-
dæggern, hvisket Kampenhaug
UTTRYKK
dægeren ta deg
-
saa inderlig dægern han ta dig, dit bæst
dra dægeren i vold
-
aa drag dækelen i vold
dægeren flytte meg
-
nej – saa dægelen flytte mig!
dægeren ryke
-
alverden ror ut paa fiske og moro og lar ham sitte hjemme og stræve – dægeren ryge, gjør de ikke saa!