dårlig
adjektiv
UTTALE[då:`rli]
BETYDNING OG BRUK
foreldet, bibelspråk
tåpelig
; uklok
; uforstandig
SITATER
-
fem av dem [dvs. jomfruene] var dårlige og fem kloke; de dårlige tok sine lamper, men tok ikke olje med sig(Matt 25,2–3; 2011: uforstandige)
-
de mange mennesker, der ere saa daarlige at vælge lasternes vei
-
Manden: «Du dårlige kvinde!» – Åse: «Å – ja, å – ja; jeg er dårlig; men gutten er bra’!»| her er dårlig misforstått av Åse og oppfattet i betydningen ’skrøpelig, mangelfull’
-
Gerd «… Du er manden, som er størst.» – Brand: «Dårligt mente jeg det næsten.»| i min tåpelighet, i min uforstand
-
han havde gaaet denne sti saa ofte i følge med hende, og han vidste det nu, i følge med tusinde daarlige drømme| forfengelige