Det Norske Akademis Ordbok

dåre

Likt stavede oppslagsord
dåre 
verb
Informasjon
MODERAT BOKMÅLdåret, dåret, dåring
preteritum
dåret
perfektum partisipp
dåret
verbalsubstantiv
dåring
FULL BOKMÅLSNORM
UTTALE[då:`rə]Uttale-veiledning
ETYMOLOGI
av norrønt dára, trolig fra middelnedertysk dōren, avledet av et adjektiv med grunnbetydning 'omtåket'; se dåre (substantiv)
BETYDNING OG BRUK
1 
litterært
 virke (uimotståelig, uforklarlig) betagende, dragende på
; trollbinde
; maktstjele
SITATER
  • hvi kan min arm ei række alt det, som lønlig daarer
     (Nils Collett Vogt Digte i utvalg 29 1919)
  • øinenes dyp daarer
     (Peter Egge Lænken 158 1908)
  • du stirred mig ind i øjet. Hvad var det for en gådefuld magt, der dåred og kogled mig ind som i et trolddoms-næt?
     (Henrik Ibsen Fru Inger til Østråt 154 1874)
  • kæmperne vare, da vaabnet brast, som daarede mænd tilmode
     (J.S. Welhaven Samlede Digterverker III 48)
2 
virke erotisk betagende på
; bedåre
; forføre
SITATER
  • å, hvor De har dåret og forlokket min ulykkelige søn!
     (Henrik Ibsen John Gabriel Borkman 191 1896)
  • skoggangsmanden daaret Sæmunds første kone
     (Hans E. Kinck Foraaret i Mikropolis 81 1926)
  • kristenmands søn har dåret Dovregubbens veneste mø!
     (Henrik Ibsen Peer Gynt (1874) 70)
  • en vakker kar er han – paa et vis. Men ikke ser han ut som han duet til meget andet end daare kvinder
     (Sigrid Undset Kransen 256 1920)
  • jeg har noen råd til de mindre erfarne i flirt og i dåring og sånn
     (Finn Bø Jeg tar mig den frihet 156 1946)
  • lett å dåre
     (Børre Qvamme Wolfgang Amade Mozart 143 1943)
3 
forlokke
; besnære
; henføre
SITATER
  • kløgtige ord dårer så mangt et sind; men mig dårer de ikke
     (Henrik Ibsen Fru Inger til Østråt 41 1874)
  • til en sangdaases daarende melodier svingede de ellers saa alvorlige Framkarer sig lystig i dansen
     (Otto Sverdrup Nyt Land I 90 1903)
4 
lokke på villspor
; føre bak lyset
; lure
; bedra
SITATER
  • la ingen dåre eder med tomme ord
     (Ef 5,6; 2011: narre dere)
  • aldrig blålys-blink dig dåred
     (Henrik Ibsen Brand (1885) 138)
  • svig presten; det er ret og pligt; han dåred jer med tant og digt
     (Henrik Ibsen Brand (1885) 247)
  • slip et håb, som dårer
     (Henrik Ibsen Kærlighedens komedie 147 1873)
  • jeg går og tumler med det spørsmål, – om ikke vi to hele tiden har dåret os selv – når vi kaldte vort forhold for venskab
     (Henrik Ibsen Rosmersholm 128 1886)
  • «Har du ladet dig daare af dem og er bleven kristmand, Ragnvald?»
     (Rudolf Muus Olaf Trygvessøns Helteliv 2 35 1899)