Det Norske Akademis Ordbok

bronsere

bronsere 
verb
BØYNINGbronserte, bronsert, bronsering
UTTALE[bråŋse:´rə]Uttale-veiledning
ETYMOLOGI
fra fransk bronzer, avledet av bronze; se bronse
BETYDNING OG BRUK
1 
gi (noe) et tynt overtrekk av bronse eller bronsefarge
 | jf. brunere
SITAT
  • den høje stentrappe, som havde bronceret jernrækværk
     (Amalie Skram Samlede Værker II 481)
2 
overført, sjelden
 gi sterk (solbrent) brun farge
SITAT
  • mangt bronceret, kjækt og godt tatuert matrosgesicht
     (Henrik Wergeland Samlede Skrifter III 459)